Min tilgang
Jeg er uddannet fra Blackbird Institute, som har dybe rødder i det nye børne- og menneskesyn. Jeg arbejder oplevelsesorienteret og altid med udgangspunkt i dine fortællinger. Jeg har desuden et særligt fokus på kroppen, hvor jeg ofte inddrager min erfaring og viden indenfor yoga og mindfulness.
I alle mine samtaler er kontakten det vigtigste redskab samt at du føler dig tryg og forstået.
Jeg er, i kraft af min personlige og professionelle erfaringer, meget optaget af, at alle følelser er tilladte. Det, der opstår i rummet, er det, der er vigtigt.
Du behøver derfor heller ikke at have en konkret problemstilling. En følelse, en fornemmelse eller en undren er nok til, at vi kan gå på opdagelse sammen og blive klogere. Med mere end 15 års erfaring i relationsarbejdet med børn, unge og voksne er du/I i kompetente og kærlige hænder.

Min baggrung
Jeg er oprindeligt uddannet Sundheds- og Idrætsspædagog og har arbejdet som skolepædagog i 7 år. De sidste snart 5 år har jeg været selvstændig med en dagligdag som består af samtaler med unge og voksne. Jeg har egen praksis i Risskov med hyggelige lokaler som danner rammen herom.
Ud over at være uddannet Familierådgiver er jeg er igang med en efteruddannelse til Familie- og Psykoterapeut hos Blackbird Institute som jeg er færdig med i februar 2024.
Blackbird Institute er, blandt andet, anerkendt for deres nye børnesyn. Et børnesyn der hviler på anerkendelse, respekt og ligeværdighed. Her bliver jeg løbende opdateret i nyeste viden og forskning inden for arbejdet med relationer, idet jeg har tre undervisningsdage i kbh ca. en gang om måneden.
Jeg går desuden jævnligt i egenterapi og supervision.
Min uddannelsesmæssige baggrund
2022: Igangværende uddannelse til Familie- og Psykoterapeut
2022: Uddannelse til Familierådgiver – Blackbird Institute
2020: Uddannelse i Relations- og Livskompetence – Blackbird Institute
2019: Angstvejleder
2019: Restorativ Yogalærer
2018: Mindfulness Instruktør
2017: Børneyogalærer
2015: Kursus i Special Pædagagogik
2007: Sundheds- og idræts pædagog fra VIA University College, Aarhus
Min faglige erfaring
Selvstændig med egen praksis siden 2018.
Pædagogiske samtaler med børn og unge ift. angst, skoleværing, ensomhed, mobning eller dårligt selvværd
Undervisning af 5. – 10. klasse i pædagogisk yoga og mindfulness
Kurser for lærere og pædagoger i anvendelse af yoga og mindfulness som pædagogiske redskaber i skoleregi
Angstbehandlingsforløb til børn, unge og forældre. Både Individuelle forløb og gruppeforløb
Forældrerådgivningssamtaler
Eksamensangst-forløb
Livsmestringsforløb med børn og unge
Sommercamps for børn og unge
Workshops med Mindful og Restorativ Yoga
Familieworkshops “Nærvær med dit Barn”
Kurser for DGI Østjylland i familieyoga, børneyoga og mindfulness
Kurser for Dansk Skoleidræt
Kurser for biblioteker
Privat
Jeg er født i 1982 og er født og opvokset i Aarhus. Jeg bor i Aarhus med min mand og vores to piger som er fra 2009 og 2012. Jeg elsker at vinterbade og spille paddle.